All inclusive

All inclusive

Aliens, rumvæsner, rumvæsnerne kommer. Rumvæsnerne kom. Nej, hold nu bare op, tag det helt roligt, træk vejret. Træk vejret dybt.

De kom ikke med kæmpe moderskibe, der lagde sig skyggende over vores storbyer for at udslette dem, når "Nedtællingen" var færdig. De kom ikke ind i vores maver og sprang ud af mavesækken, når de var udruget. De væltede heller ikke rundt i høje trebenede kastanjedyrsagtige maskiner, der lystigt fyrede løs med blodrøde knitrende dødsstråler, mens de smadrede vores hære, som vi selv klaskede myg. De klonede heller ikke sig selv, så de blev en art femte kolonne bag vores egne linjer, eller ændrede vores DNA, og de transmorfede heller ikke en flok monstre ala Godzilla rundt på planeten eller fyldte luften med giftgas. Ikke på vilkår. De var heller ikke interesserede i vores små hjerner, og de var ej heller kødædere, så vi endte ikke på et delikat og eksotisk menukort i den anden ende af galaksen. Slaveri fandt de absolut forkasteligt, for man havde jo personlig frihed, for ikke at glemme robotter.

De lignede heller ikke små grå Steven Spielberg'ere med lange tynde lemmer og store sorte øjne, kønsløse og komplet ulæselige i kropssprog og andre udtryk, og de var slet ikke på det der 1990'er trip med at kidnappe amerikanere fra bibelfedtbæltet og stikke hightech buttplugs op i deres lowend.

Glem også ideen om småsavlende vortebefængte øgler med hængetunger, der dryssede skæl over de mere end blot ekstra ægte tæpper på Buckingham Palace's utallige stuegulve. Ej heller havde de kæmpe hjerner eller tres fangearme tilføjet tre munde med sylespidse motorsavsagtige tænder fra en ukendt og efterhånden ret fantasiløs Cthulhu - dimension. Faktisk var de det, du og jeg nærmest ville kalde for en art blanding af svampe og alger, altså i mangel af en bedre beskrivelse. De angreb os hverken teknisk, biologisk, kemisk eller genetisk. De gjorde faktisk ikke en skid andet end at vente, mens de holdt øje med os. De var nemlig ganske tålmodige.

Det tog lidt tid; mennesket er faktisk en rigtig hård nød at knække, men da den sidste af os kradsede af i den blandede bunke af selvskabt forurenet plastik, pis og pubæ helt op til halsen, og forbrugsfesten endelig var forbi, slog de til.

Rumvæsnerne kunne sagtens have reddet menneskeheden; de var os ufatteligt topteknologisk overlegne, og det ville ikke have taget dem mange jorddøgn at hjælpe os, rense verden, rette op på klimaet, skænke os en ren teknologi og øge vores bevidsthed til et større åndeligt stadie. Men hvorfor skulle de dog det?

De var jo en art kapitalistiske buddhister, dyrkede en slags rå-karma filosofi, og i øvrigt, når jorden om 60 til 70 standard-timer er blevet rengjort og reetableret som ny med dyr, planter og hele molevitten, er det jo alle tiders turistdestination, med de hvide strande, vilde skove, smukke ørkener og skønne bjerge. Jep, en sand perle her ude på ”bøhlandet” i Orion-armen i vores mælkevej. Rigtigt udkantsgalakse stil, naturligvis med -All Inclusive, åh undskyld, næsten All Inclusive. Vi, mennesket er nemlig ikke inkluderet.