Sov rigtig godt

Sov rigtig godt

Der har med største sandsynlighed altid været en slags "hoteller" siden nogle af de første byer opstod for mange, mange år siden. Folk har rejst rundt for at handle, og vi ved med sikkerhed, at turismen allerede startede hos de gamle sumerere for over 4000 år siden.

Folk, der rejste både nær og fjern, havde brug for et sted at overnatte, præcis som i dag, så de kunne handle, tuske og fuske, besøge templer eller se interessante steder. Sengene var ofte trygge at sove i. "Hotellerne" eller hvad man måske snarere vil kalde gæstgiverier, havde vagter, stalde og kroer, og der var den almindelige respekt for gæsten. I byerne var den rejsende i sit leje meget sikrere end på den støvede landevej eller midt i den støjende markedsplads trængsel.

Hos de gamle grækere og romere byggede man disse gæstgiverier tæt ved de offentlige bade, og i Europas middelalder kunne man også søge ly i klostrene eller som specifik håndværker, i laugshuset i en købstad. I dag er der tonsvis af hoteller og privat udlejning over hele verden.

Siden de første gæstehuse kom, kom der også en ganske særlig dæmon. Hvilket helvede den kom fra og hvorfor den kom, vidste ingen, og faktisk er det gennem tiderne kun ganske få, som har fornemmet den, og endnu færre blandt os dødelige, som har kendt til den. Men den findes, den er der.

I gamle kilder, gulnede papirer står der skrevet om den. Den har fire navne. Oversat lyder disse navne som de rene trusler og forbandelser, nemlig i retningen af følgende: sygeleje, dødfødt, mareridt og sort søvn.

Denne drømmeknuser af en dæmon skulle være skabt allerede dengang menneskene sov i træer på savannen. Visse steder fandt man hurtigt ud af, at man ikke skulle kravle op og sove.

Denne barselsdræber sneg sig forbi lejrbålene og ind i de trygge grotter. Denne bringer af hårrejsende onde drømme spottede i sit stille sind menneskene, mens de byggede deres første hytter. Ja, denne skaber af modgang, ulykke og fordærv har sovet i alt fra sommerlejrens lånetelte til i de rigeste af de rigestes ufattelige luksussuiter.

Selv er denne dæmon ligeglad med, hvilket leje den har. Den er ikke sofistikeret af sin slags. Om folk har fortjent dens forbandelse eller ej, er den komplet ligeglad med. Det rager den en flammende fjer.

Rig som fattig, ung som gammel, dæmonen her har aldrig skænket det den mindste tanke.

Dæmonen lægger sig i den lejede seng og udtænker en raffineret forbandelse over den som om præcis tre år i fremtiden lægger sig i sengen. Ingen forbandelse er ens, de starter altid med små uheld, som man tilskriver dagligdagen og ikke tænker over. Så stiger ulykken eller rettere ulykkerne både i størrelse og antal. Gæstens liv er blevet forbandet, og resten af gæstens liv bliver udlevet i et langt tiltagende mareridt med uheld, smerte, sygdom, tab og død.

Nu tænker du måske, om du for nylig har været på et hotel inden for de sidste tre år? Slap af, der findes over 13 millioner hotelværelser i verden. Hvorfor skulle du lige være den uheldige? På den anden side, nogle må der jo være som vinder i lotto.

Airbnb? Desværre. Dæmoner følger også med tiden, og hvis du tror, at du er sikker på et krydstogtskib? Beklager, det kan godt være dæmoner kommer fra den brændende evighed, men de har ikke vandskræk.

Nå ja, men årene, som er gået, er selv et så gammelt væsen blevet krævende. De værste og mest usle steder af hoteller, moteller, osv., vil den ikke sove på. Der er man i sikkerhed.