Sprød front

Sprødfront

"Jeg har fået nok!" råbte Olga Klausen og slog sin næve hårdt ned i spisebordet.

Den røde kødpølse hoppede, vodkaglassene klirrede, og afrivningskalenderen på væggen, som viste lørdag den 22. marts 1997, blafrede næsten. Familien blev helt paf og stirrede op på Olga, som samtidigt havde rejst sig op fra sin plads for enden af bordet.

"Jeg er ved at kaste op, kaste op! Hele mit liv har jeg hørt på jeres partis sludder. Kommunisme mig her og kommunisme mig der. Jeg brækker mig over kommunismen, brækker mig over dens løgne og bedrag, over dens forbrydelser."

"Danmarks redning, Vor herre bevares." Bare det, at Olga nævnte Herrens navn, fik den yngre del af familien til at gispe. Kristendom var en kapitalistisk religion, som alle andre religioner, og dermed statsfjendtlig.

Svigerdatteren Louise holdt straks lille Marx på fem for ørerne. Olga fortsatte.

"Jeg er bare så træt... Træt af staten, staten og staten. Stat mig her og stat mig der. Træt af at Hans Scherfig og Martin Andersen Nexø skal fremstilles som nationens største litterære genier. 'Gu' er de da ej. 'Gu' var Carl Madsen da heller ikke Danmarks redning og landets bedste justitsminister. Er I overhovedet klar over, hvor mange han har sendt i arbejdslejre på Lolland? For ikke at glemme Aksel Larsen, som har fået opkaldt en boulevard efter sig... Jamen, manden var jo dummere end en rødspætte. Statsmand, min bare røv, med sine fem-, ti- og tyveårs planer; de er jo ikke blevet til en skid. Og nu har vi Ole Sohn som Danmarks leder, I guder!"

Svigerdatteren Louise klemte endnu mere om lille Marx' ører.

Ib, Olgas ægtefælle igennem et helt liv, rømmede sig i sit skæggede og kraftige korpus. "Nu synes jeg at..."

"Hold din beskidte kæft," tordnede Olga, så spyttet stod ud af munden på hende og spredte sig over den ellers hyggelige borddækning bestående af røde servietter, påskeliljer og det nye danske flag i den blodrøde farve med det hvide hammer og segl i midten. Ligesom ude i haven i kolonihavens flagstang.

"Dig, din dumme stodder, som ikke engang ved, hvordan man koger et æg, du lapper bare partiets lort i dig. Land og folk, For folk og frihed og Arbejderen. De deler redaktionen for helvede. Hvorfor er der ikke flere aviser? Hvad blev der af Politiken, tante Berlingske og Aktuelt? Selv Information har de lukket. Hvad skete der med de unge mennesker fra AFFA og Demos? Din egen nevø Pelle? Hvor er han? DRR – Danmarks Røde Radio... Jamen, det er jo det rene gift, de svin forpester æteren med. Og kunsten? Erik Clausen, Sylvester Petersen og Troels Trier. For fanden da... Dea Trier Mørch... Jeg HADER Vinterbørn og linoleumstryk. Folket... folket og folket... Folket har det ad helvedes til, så fat det dog. Folkefront op i røven, næh, havde Churchill og hans drenge bare været lidt hurtigere."

Nu var det, at svigerdatteren Louise hulkende flygtede ud af døren med lille Marx i favnen.

Er det nødvendigt at fortælle, at Olga fik et ganske indgående og mangeårigt kendskab til roer og Lolland?